FAQ

FAQ

Her kan du læse svar og få viden.

 

Spørgsmål om blåhvid.

John spørger:

Hvordan forholder det sig med ligheden/ forskelligheden mellem belgisk blåhvid og dansk blåkvæg ?

 

 

http://www.blaadk.dk/Blaakvaegdk.html

 

Hej John

Du spørger til forskel/lighed mellem Belgisk Blåhvidt Kvæg og Dansk Blåkvæg. Det er godt du spørger, for der ligger en interessant problemstilling bag det, som jeg ikke har kendt til før nu. Jeg har gravet, og jeg skal forsøge at give et svar.

 

Forhistorien for vores vedkommende: Egentlig var vi sporet ind på at købe ren Angus. Ham vi nu har købt kvier af, sporede os imidlertid ind på, at det til vores formål - afgræsning og kød, men ikke kalve - ville være en fordel at få en krydsning med blåhvid. Vores leverandør derimod var på udkig efter rene Anguskvier til avl af moderdyr. Angus er gode til at føde kalve. Det er blåhvid ikke, men de har mere kød, og er derfor gode slagtedyr. Når han krydser de to racer er det fordi, de så både er gode køddyr, og samtidigt er gode til afgræsning af naturarealer, som også er hans gebet.

Nu til dit spørgsmål: De to betegnelser dækker over samme race, men i DK er man længere fremme med forædling med sigte på, at racen bliver mere egnet til at kunne føde uden indgreb.

 

I DK (og UK) har man ændret betegnelsen til Dansk Blåkvæg som en protest - et klart signal til belgierne om, at de ikke gør nok for at løse fødselsproblemet, eller trække på den forædling, der allerede er sket uden for Belgien. Der følger man åbenbart kun et spor, hvor praksis er kejsersnit i lange baner. Rent praktisk har man stoppet importen af Belgisk Blåhvidt avlsmateriale af samme grund, og bruger kun det danske materiale, hvor forædlingen væk fra fødselsproblemer og kejsersnit altså er længere fremme - og nu tæt på "normalen". H

 

Til slut: Peder, vores leverandør, er helt opmærksom på tvisten. Han avler ikke videre på blåhvid - hverken belgisk eller dansk, og han har betinget sig, at vi heller ikke gør det. Når vi taler slagtekvæg, er problemstillingen til gengæld ikke relevant for ham - eller for os.

Vi kendte som sagt til fødselsproblemerne hos blåhvid. Det nye for mig er, at der i DK er blevet taget hånd om det på den måde.

Venlig hilsen

Knud Kjeldgaard

 

 

: Hej der.

der er en vis undren over at hegns-el ikke smutter i jorden via de hegnspæle der ikke er forsynet med isolatorer, men hvor tråden blot er bundet på pælen

Er der en god forklaring på det ?

 

Svar:

Hej John.

Jeg har tænkt som du, at det da må give jordforbindelse. Jeg har ikke fået det sagt til kommunen, men når jeg er kommet i tanker om det (på de forkerte tidspunkter), har jeg tænkt, at det jo er dem der skal sørge for, at der er spænding, så det vil de jo finde ud af.

Men jeg har just nu sendt Charlotte Valløe (kommunen) en besked om det. Tak for tippet.

Vh Knud

 

Hej John

Så har vi den præcise forklaring fra Charlotte ang. hegnspæle og jordforbindelse eller ej:

 

Både Poda og Silva laver hegn, der netop har ikke-strømledende afstandspæle af hårdt træ.

 

I starten for 30 år siden blev de lavet af Eucalyptus, men nu er de vist gået over til Robinie (i handelen kaldes de ofte Akacie, selvom det ikke er korrekt).

 

Pælene er rigtignok tynde, men de er meget stærke og kan holde i rigtig mange år, også selvom de evt. graves ned.

 

 

Vh Knud

 

Mødre til første kuld. Sort Angus

Far til det første kuld. Blåhvid Belgisk

Knud instruerer ved kokassen om foder og praktiske ting

Copyright © All Rights Reserved. Ry Kogræsserlaug. rykograesserlaug@ryko.dk